Bestil chokolade online hos chokoladesmag.dk her

Chokolademousse

Chokolademousse fås ligesom alle andre former for mad og desserter i en lang perlerække af forskellige slags. Som navnet antyder, er chokolademousse oprindeligt en fransk dessert, der dog har bredt sig med hastige skridt over hele verden. Nu om dage findes der derfor mange forskellige måder at lave chokolademousse på, og mange af dem afhænger af, hvilket land eller måske endda region man befinder sig i.

Chokolademousse er ganske enkelt et verdensomspændende fænomen, der blot bliver ved med at stige i popularitet. Her kan du blive klogere på, hvordan du selv kan lave den herlige dessert. Du kan naturligvis også købe chokolademousse i alskens butikker og specialforretninger, men når først du har lært teknikken bag, er det slet ikke svært at fremstille sin egen mousse. Og som bekendt er det altså altid en anelse sjovere at lave sin egen mad. Det er bare med at komme i gang med at lave din egen chokolademousse – ellers lærer du det aldrig, og det kan sådan set også blive en dyr fornøjelse (om end det stadig er en fornøjelse) altid at købe færdiglavet chokolademousse nede i specialforretningen.

Sådan laver du din egen chokolademousse

Ingredienserne der skal bruges til en lækker omgang chokolademousse er ikke dyre og de kan erhverves i alle supermarkeder året rundt. Derudover tager det faktisk ikke meget mere end et kvarters tid at lave moussen, det er derimod ventetiden, når ovnen gør sit arbejde, der kan føles uendelig. Chokolademousse er dermed ikke en hensigtsmæssig dessert at lave, når du får uventede gæster (medmindre den allerede er lavet).

Chokolademousse til fire personer – det skal du bruge:
- To æggeblommer
- 20 gram sukker
- 110 gram mørk chokolade
- ¼ af en polynesisk vanijle
- 2 deciliter piskefløde
- 1,5 deciliter sødmælk

Find en lille gryde frem, skrab kornene ud af vaniljestangen og put både stang og korn i gryden, hvor du nu tilsætter sødmælken. Gå nu i gang med at piske sukker og de to æggeblommer sammen, mens du langsomt tilsætter lidt af den varme mælkeblanding. Hæld indholdet tilbage i gryden og bliv ved med at røre rundt, så skulle det gerne blive tykkere med tiden.

Tag nu gryden af blusset, men fortsæt omrøringen omkring 30 sekunder. Hak herefter den mørke chokolade og put den i gryden med mælkeblandingen. Pisk de 2 deciliter fløde og tilsæt den ad små omgange.

Sådan! Du har nu lavet en lækker omgang chokolademousse og det har ikke taget dig mere end max et kvarter. Chokolademoussen skal dog afkøle i to timer før servering.

Læs mere om os – klik her.